Stjernehimlen

Ameila Bayo betragter den sydlige stjernehimmel. Fot.: ESO/Max Alexander.

Ameila Bayo betragter den sydlige stjernehimmel. Fot.: ESO/Max Alexander.

Lysforurening:

Konsekvenser for oplevelsen af stjernehimlen

Lysforurening forringer vores muligheder for at opleve stjernehimlen. Den stjernehimmel, som gennem tusinder af år har været en kilde til inspiration for vore forfædre og for kunstere, og som astronomer har studeret for bl.a. at kunne placere Jorden og mennesket i universet og på den kosmiske tidslinje.

Vi kalder den stjernehimlen, men betragter vi den skyfri nattehimmel fra et sted uden kunstigt lys, opdager vi, at der er andet og mere end stjerner på himlen. Med lidt forstand, held og tålmodighed kan vi blandt andet også se:

  • Planeter
  • Stjernehobe (åbne og lukkede)
  • Mælkevejen (vores egen)
  • Galakser (fremmede mælkeveje)
  • Meteorer og ildkugler (stjerneskud)
  • Kometer
  • Lysende natskyer
  • Nordlys
  • Zodialkallys
  • Gegenschein
Den åbne stjernehob Plejaderne - også kendt som Syvstjernen. Fot.: ESO/S. Brunier.

Den åbne stjernehob Plejaderne – også kendt som Syvstjernen. På et sted uden lysforurening kan man med det blotte øje normalt se 6-7 stjerner, men nogen hævder at have set op til 16. Hoben indeholder imidlertid op til 500 stjerner. Plejaderne har fra tidernes morgen spillet en stor rolle i mange kulturer verden over. Fot.: ESO/S. Brunier.

Andromeda-galaksen er en spiralgalakse som vores egen Mælkevej. De befinder sig omkring 2,5 millioner lysår fra os og består af omkring 1 billion stjerner. 1 billion er det samme som 1 million millioner. Fot.: ESO/S. Brunier.

Andromeda-galaksen er en spiralgalakse som vores egen Mælkevej. De befinder sig omkring 2,5 millioner lysår fra os og består af omkring 1 billion stjerner. 1 billion er det samme som 1 million millioner. Fot.: ESO/S. Brunier.

En Perseide, dvs. et stjerneskud fra stjerneskudssværmen Perseiderne, over det europæiske sydobservatoriums (ESO) Very Large Telescope (VLT). Perseiderne kan ses hvert år i august; flest omkring den 12. august. Fot.: ESO/S. Guisard.

En Perseide, dvs. et stjerneskud fra stjerneskudssværmen Perseiderne, over det europæiske sydobservatoriums (ESO) Very Large Telescope (VLT). Perseiderne kan ses hvert år i august; flest omkring den 12. august. Fot.: ESO/S. Guisard.

Komet McNaught, som kunne ses på himlen i 2007. Fot.: ESO.

Komet McNaught, som kunne ses på himlen i 2007. Fot.: ESO.

Lysende natskyer ses af og til på nordhimlen midt om natten i de lyse nætters tid. Det er højtliggende skyer (omkring 90 km over jordoverfladen), som belyses af Solen under horisonten. Fot.: P.T.Aldrich.

Lysende natskyer ses af og til på nordhimlen midt om natten i de lyse nætters tid. Det er højtliggende skyer (omkring 90 km over jordoverfladen), som belyses af Solen under horisonten. Fot.: P.T.Aldrich.

Nordlys kan også opleves i Danmark, hvis man er heldig, og hvis man befinder sig et sted uden lysforurening med fri udsigt til den nordlige himmel. Fot.: Dan Nordal, Kirkenes, Norge under Creative Commons Attribution 2.0 Generic licens.

Nordlys kan også opleves i Danmark, hvis man er heldig, og hvis man befinder sig et sted uden lysforurening med fri udsigt til den nordlige himmel. Fot.: Dan Nordal, Kirkenes, Norge under Creative Commons Attribution 2.0 Generic licens.

Zodiakallyset kan opleves over den vestlige horisont lige efter solnedgang om foråret og over den østlige horisont lige før solopgang om efteråret fra et sted fri for lysforurening. Lyset skyldes støv, som kredser omkring og bliver belyst af Solen. Støvet kommer fra kometer. Fot.: ESO/Y. Beletsky.

Vore forfædre studerede stjernehimlen

Mennesket har betragtet og studeret disse objekter og fænomener gennem tusinder af år. I Chanchal de Mahoma i Spanien er der for eksempel fundet en tegning, som illustrerer Månens faser gennem en hel cyklus. Man mener, at tegningen er fra omkring år 7.000 f.v.t.

Tegning fra Chanchal de Mahoma, Spanien, som viser Månens faser fra nymåne til nymåne. Vurderes at være fra omkring år 7000 f.v.t.

Tegning fra Chanchal de Mahoma, Spanien, som viser Månens faser fra nymåne til nymåne. Vurderes at være fra omkring år 7000 f.v.t.

Som vores hjemlige Solvogn og den jævnaldrende himmelskive fra Nebra i Tyskland indikerer, har vores forfædres studier af stjernehimlen haft både praktiske og religiøse grunde: Ved at følge Solens, Månens og stjernernes bevægelser hen over himlen har vore forfædre holdt styr på tiden, og samtidig har de tilbedt især Solen, fordi de vidste, hvor stor betydning dens lys og varme havde for deres liv.

Solvognen fra ældre bronzealder, ca. år 1400 f.v.t. Kan ses på Nationalmuseet i København.

Solvognen fra ældre bronzealder, ca. år 1400 f.v.t. Kan ses på Nationalmuseet i København.

Himmelskiven fra Nebra i Tyskland er dateret til ca. år 1600 f.v.t. Skiven kan ses på Landesmuseum für Vorgeschichte i Halle i Tyskland.

Himmelskiven fra Nebra i Tyskland er dateret til ca. år 1600 f.v.t. Skiven kan ses på Landesmuseum für Vorgeschichte i Halle i Tyskland.

Navnene og historierne knyttet til stjernebillederne på den nordlige himmel afslører, hvor stor betydning stjernehimlen har haft for menneskene omkring Middelhavet i oldtiden. De ældste stjernebilleder kan således dateres tilbage til omkring år 3.200 f.v.t. De fleste af de navne, som vi bruger i dag, kommer fra den græske mytologi og er således ca. 2.000 år gamle.

Dendera-zodiaken er et kort over stjernehimlen, som viser de 12 konstellationer i Dyrekredsen, som vi stadig kender. Kortet sad i loftet i gudinden Hathors tempel i Dendera, 60 km nord for Luxor i Ægypten. Stjernekortet er så præcist, at det kan dateres til år 50 f.v.t. Kortet kan i dag ses på Musée du Louvre i Paris.

Dendera-zodiaken er et kort over stjernehimlen, som viser de 12 konstellationer i Dyrekredsen, som vi stadig kender. Kortet sad i loftet i gudinden Hathors tempel i Dendera, 60 km nord for Luxor i Ægypten. Stjernekortet er så præcist, at det kan dateres til år 50 f.v.t. Kortet kan i dag ses på Musée du Louvre i Paris.

Stjernerne “drukner” i kunstigt udendørs lys

Omkring 86 procent af danskerne bor i byer i dag. Uanset hvor meget forstand, held og tålmodighed vi har, har de færreste af os mulighed for til hverdag at opleve Mælkevejen, nordlys og stjerneskud og nogle af de andre objekter og fænomener på den skyfri nattehimmel. Forklaringen er, at stjernerne mv. er “druknet” i den lysforurening, som dårligt designede og installerede udendørs belysningsanlæg især i og omkring byerne skaber.

Stjernebilledet Orion som det tager sig ud fra et sted uden lysforurening (til venstre) og fra et sted med lysforurening (til højre).

Stjernebilledet Orion som det tager sig ud fra et sted uden lysforurening (til venstre) og fra et sted med (lidt, men ikke så meget) lysforurening (til højre). Fot.: Jeremy Stanley.

Jo kraftigere lysforureningen er, desto kraftigere skal stjernerne mv. være, før man kan se dem. Konsekvensen er, at jo kraftigere lysforureningen er, desto færre stjerner mv. kan man se.

Man kan sammenligne situationen med fugle, der synger i skoven. Når nogen begynder at larme – med musik fra en ghettoblaster, en motorsav, en traktor eller andet – kan man ikke længere høre de svageste fuglestemmer – om overhovedet nogen.

Stjernebilledet Svanen, som det tager sig ud et sted uden lysforurening, dvs. et sted, hvor man kan se stjerner så svage som magnitude 7.

Stjernebilledet Svanen, som det tager sig ud et sted uden lysforurening, dvs. et sted, hvor man kan se stjerner så svage som magnitude 7.

Stjernebilledet Svanen, som det tager sig ud et sted med en vis lysforurening, dvs. et sted, hvor man kan se stjerner ned til magnitude 4.

Stjernebilledet Svanen, som det tager sig ud et sted med en vis lysforurening, dvs. et sted, hvor man kan se stjerner ned til magnitude 4.

Stjernebilledet Svanen, som det tager sig ud et sted med kraftig lysforurening, dvs. et sted, hvor man kan se stjerner ned til magnitude 1.

Stjernebilledet Svanen, som det tager sig ud et sted med kraftig lysforurening, dvs. et sted, hvor man kan se stjerner ned til magnitude 1.

Den videnskabelige udforskning af stjernehimlen rammes

Kulturelt set er det et alvorligt problem, at vi som almindelige mennesker kun med besvær har mulighed for at opleve et stjernebestrøet nattehimmel og fornemme, hvor små vi er i det store kosmos.

Men lysforurening er også en alvorligt trussel mod den astronomiske videnskab, dvs. for den videnskabelige udforskning af stjernerne og de andre objekter og fænomener i verdensrummet.

Ganske vist kan man i dag sende teleskoper i kredsløb om Jorden og på den måde undslippe lysforureningen. Men det er en bekostelig affære, hvorfor der stadig er brug for astronomiske observationer fra Jordens overflade. Problemet er bare, at det bliver stadig vanskeligere at finde steder på Jorden, der er fri for lysforurening, og at holde disse steder fri for lysforurening.

Historisk set har danske fagastronomer måttet flytte sig sig selv og deres teleskoper først fra Rundetårn i København til Østervold i København, derefter fra Østervold til Brorfelde og senere fra Brorfelde til henholdsvis La Palma på de Canariske Øer og Las Sillas og andre steder i Chile for at undslippe lysforureningen – og samtidig slippe for det dårlige danske vejr og få adgang til større og nyere teleskoper mv.

Rundetårn i København husede i mange år Københavns Universitets astronomiske observatorium.

Rundetårn i København husede Københavns Universitets astronomiske observatorium 1649-1861. I dag er der et folkeobservatorium på toppen.

Observatoriet på Østervold i København afløste observatorium på Rundetårn.

Observatoriet på Østervold i København afløste observatoriet på Rundetårn i 1861. Det ophørte som observatorium i 1996.

Observatoriet i Brorfelde afløste Østervold-observatoriet.

Observatoriet i Brorfelde nær Holbæk supplerede Østervold-observatoriet fra 1953. Københavns Universitet nedlagde observatoriet i 1996.

Danmark tilsluttede sig det Europæiske Sydobservatorium (ESO) og opstillede teleskoper på toppen af La Silla i Chile.

Danmark tilsluttede sig det Europæiske Sydobservatorium (ESO) i 1967 og opstillede teleskoper på toppen af La Silla i Chile. Her ses Mælkevjen hvælve sig over det danske 1,54 m teleskop.

I 1983 flyttede Danmark meridiankredsen fra Brorfelde til Observatorio del Roque de los Muchachos på den kanariske ø La Palma. Nogle år senere, i 1989 inviede Danmark samme sted sammen med de andre nordiske lande Nordic Optical Telescope (NOT). NOT'en, der har et hovedspejl på 2,5 m i diameter, er her fotograferet sammen med et stjerneskud fra meteorsværmen Lyriderne den 23. april 2009. Fot.: NOT/Håkon Dahle.

I 1983 flyttede Danmark meridiankredsen fra Brorfelde til Observatorio del Roque de los Muchachos på den kanariske ø La Palma. Nogle år senere, i 1989 inviede Danmark samme sted sammen med de andre nordiske lande Nordic Optical Telescope (NOT). NOT’en, der har et hovedspejl på 2,5 m i diameter, er her fotograferet sammen med et stjerneskud fra meteorsværmen Lyriderne (nederst til venstre) den 23. april 2009. Fot.: NOT/Håkon Dahle.

Fagastronomer i mange andre lande har været eller er udsat for samme ‘udvikling’ – der som nævnt ikke kun skyldes flugten fra lysforureningen, og som også indebærer andre fordele end at slippe for lysforurening. Fagastronomer er ikke desto mindre bekymret over den stigende lysforurening. Det er de af (mindst) to grunde:

For det første oplever de, at lysforureningen efterhånden også truer deres observatorier på de fjerne bjergtoppe. Det hænger sammen med de voksende storbyer og brugen af udendørs belysning.

For det andet frygter de, at interessen for astronomi i befolkningen sygner hen, når almindelige mennesker ikke længere har mulighed for at opleve stjernehimlen. Det kan både betyde, at det bliver vanskeligere at få finansieret astronomisk forskning, og at det bliver vanskeligere at rekruttere nye forskere til faget.

Sammenfatning

Lysforurening berøver os udsigten til og oplevelsen af stjernehimlen. Det er ikke alene et problem i sig selv. Det er også en trussel mod den astronomiske videnskab. Og værst af alt: Det er et tab af kultur.

Læs også: Carl-Henning Pedersen og stjernehimlen

Illinios Coalition for Responsible Outdoor Lighting påpeger, at det er på tide at se på udendørs belysning med nye øjne. Det gør de ved at henvise til, at Newton, Einstein og Armstrong voksede op med udsigten til stjernehimlen (hvilket måske fremmede deres enestående liv og bedrifter), mens nutidens børn kun næppe ser mere end et par stjerner på himlen.

Illinios Coalition for Responsible Outdoor Lighting påpeger, at det er på tide at se på udendørs belysning med nye øjne. Det gør de ved at henvise til, at Newton, Einstein og Armstrong voksede op med udsigten til stjernehimlen (hvilket måske fremmede deres enestående liv og bedrifter), mens nutidens børn ikke ser mere end et par stjerner på himlen.