Q&A

Spørgsmål og svar om lysforurening

Hvorfor kaldes det lysforurenng?

Stjernehimlen uden (øverst) og med (nederst) lysforurening.

Stjernehimlen uden (øverst) og med (nederst) lysforurening.

“Lysforurening” er den danske oversættelse af det engelske “light pollution” – eller for den sags skyld af det tyske “Lichtverschmutzung” eller det svenske “ljusföroreningar”. Jeg har brugt denne oversættelse siden begyndelsen af 1980’erne. Der er tale om forurening i den forstand, at nattens naturlige lys (f.eks. fra stjernerne) blandes med og forstyrres af det kunstige lys. Lysforurening kan sammenlignes med lydforurening (= støj): Her blandes og forstyrres de naturlige lyde (f.eks. fra fuglene) med de kunstige lyde, som mennesker eller deres maskiner frembringer. Se desuden Lysforurening – en kort introduktion.

Hvorfor skal man interessere sig for lysforurening?

Komet Hyakutake, som i 1996 kunne ses på stjernehimlen fra steder uden for meget lysforurening. Fot.: P.T.Aldrich.

Komet Hyakutake, som i 1996 kunne ses på stjernehimlen fra steder uden for meget lysforurening. Fot.: P.T.Aldrich.

Forskellige mennesker har forskellige grunde til at interessere sig for lysforurening. Når lysforurening er et samfundsmæssigt problem, hænger det sammen med flere forhold:

  1. Lysforurening er et udtryk for energispild.
  2. De trafiksikkerhedsmæssige og kriminalpræventive effekter, som ønskes opnået med mange belysningsanlæg, er ofte reduceret, hvis belysningsanlæggene er udformet sådan, at de medfører lysforurening.
  3. Den kunstige belysning og manglen på mørke påvirker flora og fauna samt menneskers sundhed.
  4. Lysforurening ødelægger oplevelsen af det naturlige nattemørke (herunder stjernehimlen) samt oplevelsen af landskaber og byrum (under et: natskaber) om natten.

Hvor mange stjerner kan man se, når der er lysforurening?

Hvor mange stjerner, man kan se, afhænger af, hvor meget lysforurening der er på ens observationssted. I værste fald kan man ingen stjerner se. Fred Schaaf har i sin bog “Seeing the Sky. 100 Projects, Activities, and Explorations in Astronomy” (John Wiley & Sons, Inc., 1990) en tabel, som viser antallet af stjerner, som er klarere end en given magnitude (stjernestørrelsesklasse). Heraf fremgår det f.eks., at på et sted, hvor man med det blotte øje kan se stjerner af magnitude 7,0, dvs. et sted uden lysforurening, kan man se 14.000 stjerner. På et sted, hvor man kan se stjerner ned til magnitude 4,0, dvs. et sted med en vis lysforurening, som f.eks. en typisk baghave i en større provinsby eller en mørk park i kanten af København, kan man se 540 stjerner. Dvs. man har mistet synet af over 13.000 stjerner! På Rådhuspladsen i København, hvor man måske i bedste fald kun kan se stjerner ned til magnitude 1,0, kan man se i alt 16 stjerner. Dvs. at lyset fra næsten 14.000 stjener er druknet i lyssmoggen.

Stjernebilledet Svanen, som det tager sig ud et sted uden lysforurening, dvs. et sted, hvor man kan se stjerner så svage som magnitude 7.

Stjernebilledet Svanen, som det tager sig ud et sted uden lysforurening, dvs. et sted, hvor man kan se stjerner så svage som magnitude 7.

Stjernebilledet Svanen, som det tager sig ud et sted med en vis lysforurening, dvs. et sted, hvor man kan se stjerner ned til magnitude 4.

Stjernebilledet Svanen, som det tager sig ud et sted med en vis lysforurening, dvs. et sted, hvor man kan se stjerner ned til magnitude 4.

Stjernebilledet Svanen, som det tager sig ud et sted med kraftig lysforurening, dvs. et sted, hvor man kan se stjerner ned til magnitude 1.

Stjernebilledet Svanen, som det tager sig ud et sted med kraftig lysforurening, dvs. et sted, hvor man kan se stjerner ned til magnitude 1.

Hvordan klager man over en lyskaster?

Lyskaster. Fot.: Kim Christensen.

Lyskaster. Fot.: Kim Christensen.

Hvis man ønsker at klage over, at en lyskaster (også kaldet himmellaser), som f.eks. et diskotek eller et stormagasin har sat op for at tiltrække kunder, ødelægger oplevelsen af nattehimlen, skal man skrive til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor lyskasteren er opstillet. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med, at byggeloven overholdes, og loven giver bl.a. mulighed for at forbyde lysreklamer, der er til væsentlig ulempe. Se også Regulering af lysgener. Find adressen på kommunen på danmark.dk.

Hvor kan man kigge stjerner uden at blive generet af lysforurening?

Stjernekiggeri

Selv om Danmark er plaget af lysforurening, findes der da heldigvis endnu steder, som er nogenlunde fri for lysforurening samtidig med, at der er udsyn til stjernehimlen. Se f.eks. listen over Mørke observationssteder og Natten er fuld af stjerner.

Kommenter gerne

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s