Radio om nattemørke og lysforurening

radio24syv

RomerRiget på Radio24syv handler lørdag, den 23. november 2013 kl. 16-17 om nattemørke og truslen mod nattemørket i form af lysforurening.

Knud Romer har gæster i studiet og i telefonen, som kan fortælle:

  • hvad lysforurening er
  • hvad konsekvenserne for mennesker og dyr af lysforurening er
  • hvad natten og nattemørket har betydet for mennesker og kunsten gennem tiderne
  • hvad man kan opleve i nattemørket
  • hvordan man nu har taget et lille skridt i retning af at sikre en mørk nattehimmel over et lille område i Danmark.

Gæsterne er lysforurening.dk’s redaktør Per Tybjerg Aldrich, lektor, kunsthistoriker Søren Kaspersen, Institut for Kunst og Kulturvidenskab, Københavns Universitet, fotograf Carsten Ingemann og fredningsleder Birgitte Bang Ingrisch, Danmarks Naturfredningsforening.

Knud Romer bidrager selv med digt, sang og oplevelser — foruden intelligente spørgsmål og kommentarer til gæsterne.

Har man ikke mulighed for at høre udsendelsen live, kan den altid høres på internet via Radio24syvs arkiv.

Udgivet i Flora og fauna, Kunst, Regulering, Steder, Stjernehimlen, Sundhed | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Elforbruget til vejbelysning falder ikke

Elforbrug_1996-2009

Med introduktionen af LED-lamper i gade- og vejbelysningen burde elforbruget til dette formål være kraftigt faldende. Det er det imidlertid ikke. Fra 2008 til 2009 steg det tværtimod med 9 procent.

Vejbelysningen tegner sig for godt 1 procent af elforbruget i Danmark. Mere præcist tegnede det sig i 2009 for 1,2 procent. I absolutte tal blev der i 2009 brugt 382 GWh på at oplyse gader og veje.

Som diagrammet herover viser, har forbruget af el til gade- og vejbelysning ligget i intervallet mellem 350 GWh og 390 GWh i perioden fra 1996 til 2009. (Med forbehold for, at forbruget kan have været højere eller lavere i nogle af de år, som der ikke er tal for.)

Ser man bort fra 2009 har der været en tendens til, at forbruget til gade- og vejbelysning har været faldende. Fra 2008 til 2009 steg forbruget imidlertid med 9 procent.

Uforklarlig udvikling

Dette skete samtidig med, at det samlede elforbrug faldt med 5 procent fra 2008 til 2009. Dansk Energi, der er erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark, forklarer dette fald med den økonomiske krise. Organisationen giver ikke nogen forklaring på, at elforbruget til gade- og vejbelysning steg fra 2008 til 2009.

Den teknologiske og markedsmæssige udvikling inden for gade- og vejbelysning fra 1996 til i dag har været præget af to forhold: Dels at mange gamle og ineffektive belysningsanlæg er blevet erstattet af nyere. Dels at de meget energieffektive LED-lyskilder har erstattet andre og mindre energieffektive lyskilder — glødelamper, lysstofrør, kviksølvlamper og højtryksnatriumlamper. Begge forhold burde føre til et fald i elforbruget til gade- og vejbelysning. Særligt skiftet til LED-lamper er blevet og bliver ledsaget af forjættende ord om en halvering af energiforbruget. Det er derfor ikke til at forstå, at faldet i elforbruget fra 1996 til 2008 kun er 8,6 procent, og at der er sket en stigning fra 2008 til 2009 på 9,0 procent, således at faldet fra 1996 til 2009 kun er på 0,5 procent. Er forklaringen, at der er etableret mere gade- og vejbelysning i perioden?

Kilder: Dansk Elforsyning Statistik 2005. Dansk Energi, 2006. Dansk Elforsyning Statistik 2009. Dansk Energi, 2010.

Læs også: Elforbruget i Danmark

Udgivet i Generelt, Kilder | Tagget , , , , , , , , ,

Lov i Frankrig forbyder udendørs lys fra virksomheder sent om natten

paris_at_night

Fra kl. 1 om natten til kl. 7 om morgenen skal forretninger og virksomheder i Frankrig holde deres udendørs lys slukket. Det påbyder en ny lov, der trådte i kraft den 1. juli 2013.

Loven administreres af det franske ministerium for økologi, bæredygtig udvikling og energi, og det forventes, at loven vil spare Frankrig for udledning af 250.000 tons CO2. Besparelsen svarer til energiforbruget i 750.000 private husholdninger.

Loven er den seneste af en række love, som er blevet vedtaget siden 2009, for at forebygge problemer som følge af økologisk og astronomisk lysforurening.

I Danmark har vi ikke en tilsvarende lov. Den danske regulering mod lysforurening er i det hele taget meget begrænset.

Kilde: Nightscape #89|2013. A publication of the International Dark-Sky Association

Udgivet i Regulering | Tagget , , , , , , ,

Natarbejde øger måske kvinders risiko for brystkræft

Brystcancer

To nye undersøgelser peger på, at kunstigt lys om natten — og dermed lysforurening — kan være sundhedsskadeligt.

Den ene undersøgelse, viser, at kvinder, der arbejder om natten, har 35 procent større risiko for at udvikle brystkræft end kvinder, der ikke arbejder om natten.

Undersøgelsen viser også, at risikoen er større for kvinder, der har haft natarbejde i 4,5 år eller længere. Risikoen er højst blandt kvinder, der har haft natarbejde igennem mere end fire år før deres første graviditet.

Undersøgelsen omfatter 1.232 kvinder med brystkræft og 1.317 kvinder i en kontrolgruppe. Den er gennemført af forskere fra det franske INSERM og publiseret første gang i International Journal of Cancer i juni 2012.

40 procent forøget risiko

Den franske undersøgelse bakkes op af en ny dansk undersøgelse. Den danske undersøgelse er foretaget blandt kvinder i forsvaret af forskere fra Kræftens Bekæmpelse. Undersøgelsen peger på en øget risiko for brystkræft på 40 procent blandt kvinder med natarbejde sammenlignet med kvinder uden natarbejde.

Undersøgelsen viser også, at kvinder, som har haft natarbejde mindst tre gange om ugen i de seneste seks år, har dobbelt så høj risiko for at have brystkræft som kvinder, der ikke har haft natarbejde.

Den danske undersøgelsen blev offentliggjort i maj-nummeret af Occupational and Environmental Medicine.

Kunstigt lys om natten reducerer produktionen af melatonin

En af forklaringerne på, at kunstigt lys om natten kædes sammen med risikoen for brystkræft — og andre sygdomme hos både kvinder og mænd — er, at lyset forstyrrer døgnrytmen. Når døgnrytmen forstyrres, går det bl.a. ud over produktionen af hormonet melatonin.

Produktionen af melatonin er på sit højeste mellem kl. 2 og kl. 4 om natten, når vi sover i mørke. Hvis vi ikke sover i dette tidsrum og i stedet udsættes for lys, eller hvis vi sover i et lyst rum, undertrykkes eller nedsættes produktionen af melatonin.

Melatonin er imidlertid vigtigt for organismen, fordi det er en yderst stærk antioxidant og har en antiinflammatorisk virkning. Det betyder, at melatonin forhindrer eller svækker ødelæggende iltning i kroppen og hæmmer betændelse i at udvikle sig. Det vil sige, at kroppen kommer til at mangle et af de naturlige forsvarsværker mod kræftceller, hvis melatoninproduktionen over længere tid er lav.

Kilder: Florence Menegaux m.fl.: “Night work and breast cancer: A population-based case-control study in France (the CECILE study)” i International Journal of Cancer, Volume 132, Issue 4, pages 924-931, 15 February 2013, doi: 10.1002/ijc.27669

Johnni Hansen & Christina F Lassen: “Nested case-control study of night shift work and breast cancer risk among women in the Danish military” i Occupational & Environmental Medicine, 29 May 2012, doi: 10.1136/oemed-2011-100240

Sybille Hildebrandt: “Søvnhormon hæmmer betændelse” på Videnskab.dk 31. august 2011

Læs også: Natarbejde øger mænds risko for prostatakræft og Natarbejde øger måske kvinders risiko for kræft i æggestokkene

Udgivet i Undersøgelser, Sundhed | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Natarbejde øger måske kvinders risiko for kræft i æggestokkene

Natarbejde_kvinde

Kvinder, der nogle gange arbejder om natten, har 1,24 gange større risiko for at få påvist fremskreden kræft i æggestokkene end kvinder i en tilfældig kontrolgruppe. Kvinderne med natarbejde har også 1,49 gange større risiko for at få påvist en begyndende kræft i æggestokkene. Det viser en ny amerikansk undersøgelse.

Undersøgelsen omfatter 1101 kvinder med fremskrden æggestokkekræft, 389 kvinder med begyndende kræft og 1832 kvinder i en kontrolgruppe. Den er gennemført i den vestlige del af staten Washington i USA af forskere fra Fred Hutchinson Cancer Research Center med Parveen Bhatti i spidsen.

Forskel på A- og B-mennesker

Selv om forskerne fandt en sammenhæng mellem natarbejde og risikoen for æggestokkekræft, fandt de ikke, at risikoen steg med antallet af år, som kvinderne havde haft natarbejde. Derimod fandt de, at den forøgede risiko for kræft i æggestokkene fandtes hos kvinder på 50 år eller ældre. Risikoen for æggestokkekræft synes at være mindre hos B-mennesker end A-mennesker. Forskerne opfordrer til, at deres undersøgelse bliver fulgt op af flere undersøgelser, som bl.a. bør omfatte mere detaljerede data om natarbejdet.

Den forøgede kræftrisiko forbundet med natarbejde hænger muligvis sammen med, at døgnrytmen ændres, og at det kunstige lys undertrykker produktionen af hormonet malatonin, som ellers er højest om natten. Danske forskere har påvist, at melatonin forebygger skader på celler og væv.

Kilde: Parveen Bhatti m.fl.: “Nightshift work and risk of ovarian cancer” i Occupational & Environmental Medicine. doi: 10.1136/oemed-2012-101146

Læs også: Natarbejde øger mænds risko for prostatakræft

Udgivet i Sundhed, Undersøgelser | Tagget , , , , , , , , , , , , , ,

Nat-naturen overset af Natur- og Landbrugskommissionen

Natur-og-landbrugskommissionen-logo

Naturen findes om dagen. Naturen er dyr og planter – især, hvis de er truede – og særlige naturtyper/-områder/-arealer – så som heder, moser, strandenge, overdrev, søer, skove og kyster samt levesteder for truede dyr og planter. Og naturen er truet – bl.a. af udledning af næringsstoffer til vandløb og drivhusgasser til atmosfæren.

Det er det indtryk, man får af naturen, når man læser Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger “Natur og landbrug – en ny start”, der udkom for nylig.

Nat-naturen findes hverken i ord eller billeder

Der er – med andre ord – ikke ét ord om nat-naturen, natten, mørket, nattehimlen eller stjernehimlen. Og heller ikke én illustration for den sags skyld. Alle fotos er taget om dagen.

Der er heller ikke ét ord om udledning af overflødigt kunstigt lys til omgivelserne, dvs. lysforurening. Selv om kunstigt lys om natten og det deraf følgende manglende mørke kan have alvorlige følger for dyr og mennesker.

Natur- og Landbrugskommissionen, der har haft til opgave at udarbejde “forslag til løsning af landbrugets strukturelle og økonomiske og miljømæssige udfordringer, herunder hvordan landbrugserhvervet kan bidrage til klimaindsatsen og til miljø- og naturindsatsen”, er således ikke bedre end den eksisterende lovgivning og dets administratorer på dette punkt. Heller ikke selv om dens rapport indeholder et kapitel med titlen “Mere og bedre natur”.

Udgivet i Planlægning, Publikationsomtale | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , ,

Intet hensyn til nattemørket i forslag til Fingerplan 2013

Fingerplanen

Kort over hovedstadsområdet, der viser de grønne kiler og fingre, som strækker sig ud fra København.

Miljøminister Ida Auken har i dag, den 19. april 2013, sendt et forslag til Fingerplan 2013 i høring frem til den 14. juni i år. “Fingerplanen skal bidrage til at skabe et sammenhængende net af større friluftsområder og grønne stier i hovedstadsområdet, der sikrer alle borgere nær adgang og god tilgængelighed til natur og et varieret udbud af rekreative friluftsmuligheder af høj kvalitet,” som det hedder i dokumentet med hovedbudskaberne i planen.

Ingen begrænsninger af udendørsbelysning

Desværre kan man endnu engang konstatere, at nattemørke ikke er natur, og at muligheden for at opleve en stjernebestrøet himmel ikke er rekreativ friluftsmulighed – i al fald ikke i miljø-/naturstyrelsens øjne. Der er i al fald ikke ét ord om, at de grønne “kiler” og “fingrer”, som strækker sig ud over hovedstadsområdet fra København, skal holdes fri for kunstig belysning om natten, eller at der skal være særlige krav om afskærmning til de udendørs belysningsanlæg, som kan være nødvendige. Derimod er støj udpeget som et problem, der skal begrænses.

Det eneste, som planen skriver om (kunstig) belysning, er, at der skal etableres belysning. Nemlig på de cykelsuperstier, som er planlagt i Region Hovedstaden. Denne belysning skal til gengæld være “god”. Hvad det så vil sige i denne sammenhæng.

Det er ikke, fordi planen ikke indeholder begrænsninger for, hvad der kan etableres i de grønne kiler. Således præciserer planen for eksempel, at der ikke må opstilles større vindmøller, fordi “almenheden [skal have] mulighed for rekreation gennem ro, natur- og landskabsoplevelse og fysisk udfoldelse”. Solcelleanlæg o.lign. kan heller ikke uden videre opstilles. Der er altså intet principielt til hinder for, at planen satte begrænsninger for kunstig udendørs belysning i de grønne kiler og fingre.

Høring frem til 14. juni

Forslaget til Fingerplan 2013 er som nævnt til høring frem til 14. juni 2013. Det vil sige, at det er muligt at sende kommentarer til forslaget. Man kan i den forbindelse håbe, at tilstrækkeligt mange og tilstrækkeligt velargumenterede forslag om, at planen kommer til at indeholde begrænsninger for udendørs belysningsanlæg i de grønne kiler, kan påvirke myndighederne til at revidere planen på dette punkt.

Udgivet i Planlægning, Regulering, Steder | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Carl-Henning Pedersen og stjernehimlen

"Syvstjernen". Carl-Henning Pedersen 1967.

“Syvstjernen”. Carl-Henning Pedersen 1967.

Mange kunstnere har op gennem historien været inspireret af skiftet mellem dag og nat – lys og mørke, og flere har også ladet sig inspirere af stjernehimlen. Carl-Henning Pedersen (1913-2007) er en af de danske billedkunstnere, som tydeligt fandt (på) motiver ved at betragte stjernehimlen.

Det vidner blandt andre “Syvstjernen” fra 1967 om (se illustrationen ovenfor). Maleriet afslører også, at Carl-Henning Pedersen ikke tilstræbte en naturtro gengivelse af stjernehimlen. Men stjernebilledet stimulerede hans fantasi, der – som flere af hans andre malerier viser – især var “befolket” med fugle, slotte, heste, sole, masker – og stjerner.

Hvad nu hvis…?

Det kan man overbevise sig selv om ved at besøge udstillingen “Carl-Henning Pedersen 100 år“, som frem til 11. august 2013 vises på ARKEN Museum for Moderne Kunst og derefter på Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum i perioden 21. september 2013 – 9. februar 2014.

Mens man betragter de farverige og livsglade malerier, kan man reflektere over, hvordan Carl-Henning Pedersens malerier havde set ud, hvis han ikke af og til havde haft lejlighed til at gå ud i nattemørket og betragte stjernehimlen…

Udgivet i Kunst | Tagget , , , , , , , , , , ,

Brug forsigtighedsprincippet på udendørsbelysningen

Indtrængende lys, dvs. lys som falder uden for det område, som skal belyses. Her et hus 8-10 m fra vejen, hvis facade og vejvendte værelser oplyses af gadelamper (lysstofrør), der kaster lys 'bagud'. Med mindre beboerne har tykke gardiner, der lukker lyset ude, risikerer de at få forstyrret deres døgnrytme af det kunstige lys.

Indtrængende lys, dvs. lys som falder uden for det område, som skal belyses. Her et hus 8-10 m fra vejen, hvis facade og vejvendte værelser oplyses af gadelamper (lysstofrør), der kaster lys ‘bagud’. Med mindre beboerne har tykke gardiner, der lukker lyset ude, risikerer de at få forstyrret deres døgnrytme af det kunstige lys.

Late lessons from early warnings” (Sene erfaringer fra tidlige varsler) er titlen på en ny rapport fra Det Europæiske Miljøagentur (European Environment Agency – EEA). I rapporten undersøger forskere via en række eksempler fra historien, om og – i givet fald – hvordan forsigtighedsprincippet er blevet anvendt på nye innovationer/teknologier. Forsigtighedsprincippet er princippet om at lade den videnskabelige tvivl om konsekvenserne af en ny teknologi komme sundhed og miljø til gode.

For forsigtige med at bruge forsigtighedsprincippet

EEA konkluderer, at beslutningstagerne er for forsigtige – eller tilbageholdende – med at bruge forsigtighedsprincippet. Der er (for) mange eksempler på, at tidlige advarsler om, at en ny innovation/teknologi måske påvirkede mennesker og miljø negativt, er blevet overhørt og negligeret. Blandt eksemplerne, som forskerne har undersøgt, er bly i benzin, tobaksrøg, PVC, bisphenol A, DDT, klimaændringer, atomkraft, genetisk modificerede afgrøder (GMO), invasive arter, mobiltelefoni og nanoteknologi.

Kunstigt lys om natten påvirker mennesker og miljø negativt

Kunstig belysning, herunder kunstig udendørs belysning, er ikke blandt de undersøgte eksempler. Men i forhold til de flere og flere eksempler og indicier på, at kunstig (udendørs) belysning (om natten) påvirker og skader menneskers sundhed samt flora og fauna, var det måske på tide, at beslutningstagerne anvendte forsigtighedsprincippet på denne teknologi. Så vi ikke senere skal læse om late lessons from early warnings om den kunstige belysning i en rapport fra EEA eller andre.

Udgivet i Flora og fauna, Publikationsomtale, Regulering, Sundhed, Undersøgelser | Tagget , , , , , , , , , , , , , , | 1 kommentar

Mål lysforureningen og deltag i Globe at Night

Stjernebilledet Orion (med gul cirkel omkring), som det tager sig ud nogenlunde på vores breddegrader midt på aftenen i begyndelsen af februar. Fra: Globe at Night/Dennis L. Ward, University Corporation for Atmospheric Research.

Stjernebilledet Orion (med gul cirkel omkring), som det tager sig ud nogenlunde på vores breddegrader midt på aftenen i begyndelsen af februar. Fra: Globe at Night/Dennis L. Ward, University Corporation for Atmospheric Research.

For 8. år i træk måler mennesker over hele verden i disse dage lysforureningen der, hvor de færdes eller ville tage hen for at kigge stjerner. Det sker som led i den internationale kampagne GLOBE at Night.

Sådan måler du lysforureningen

Målingen foregår ved, at man kigger efter stjernebilledet Orion en time eller mere efter solnedgang og efter, at man har brugt 15 minutter på at lade sine øjne vænne sig til mørket. Derefter sammenligner man det, man ser på himlen, med en række stjernekort over Orion fra kampagnesitet. Når man har valgt det stjernekort, som bedst matcher det, man har set, har man et tal for lysforureningen på sit observationssted. Dette tal kan – sammen med oplysninger om tid og sted mv. – derefter tastes ind i kampagnens on-line rapportskema. Til sidst kan man ved at klikke på et kort se sin observation sammen med alle de andre deltageres observationer.

Skal vi være med til at slå rekorden fra sidste år?

Sidste år bidrog mennesker fra 92 lande med 16.850 observationer. Arrangørernes mål for i år er mindst 15.000 observationer. Danmark – og flere andre europæiske lande – bidrog ikke med én eneste observation sidste år, så hvis vi opper os lidt i år, burde det være muligt at slå rekorden fra sidste år.

Vil du være med, skal du vide, at det er målinger fra disse perioder i 2013, man er interesseret i, da der ikke er generende månelys:

  • 31. januar – 9. februar
  • 3.-12. marts
  • 31. marts – 9. april
  • 29. april – 8. maj

God fornøjelse!

Udgivet i Stjernehimlen, Undersøgelser | Tagget , , , , , , , , , , , , , , ,