Lysforurening i Natursyn på P1

Lyssmog_over_Kbh2

Lyssmog over København fotograferet 80 km vest for Rådhuspladsen. Lyssmog gør, at kun de mest lysstærke stjerner kan ses inde fra byen. Ude på landet, hvor det skulle være mørkt, kan man ikke se stjerner nær horisonten pga. lyssmog.

 

Mandag, den 21. november 2016 kl. 13-13.45 sætter Natursyn på Danmarks Radios P1 fokus på lysforurening. Det sker under overskriften “Manglen på nattemørke har konsekvenser”.

Bymennesker møder sjældent det naturlige nattemørke

Natursyns vært og tilrettelægger Dorte Dalgaard fortæller: “Bymennesker i Danmark i dag møder sjældent det naturlige nattemørke på grund af kunstig belysning. Og manglen på mørke påvirker ikke bare mennesker, men også planter og dyr. Natursyn tager ud for at få en fornemmelse af mørket og stjernehimlen på et af de lysfattigste steder i landet. Og inde i byen kan du møde civilingeniør Per Tybjerg Aldrich, der fortæller om, hvad lysforureningen har af konsekvenser.”

Har du ikke mulighed for at lytte til radio midt på dagen, kan udsendelsen også aflyttes på Natursyns hjemmeside, ligesom den bliver genudsendt på forskellige tidspunkter.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Armaturer, Flora og fauna, Generelt, Kilder, Løsninger, Regulering, Stjernehimlen, Sundhed. Bogmærk permalinket.