Lov i Frankrig forbyder udendørs lys fra virksomheder sent om natten

paris_at_night

Fra kl. 1 om natten til kl. 7 om morgenen skal forretninger og virksomheder i Frankrig holde deres udendørs lys slukket. Det påbyder en ny lov, der trådte i kraft den 1. juli 2013.

Loven administreres af det franske ministerium for økologi, bæredygtig udvikling og energi, og det forventes, at loven vil spare Frankrig for udledning af 250.000 tons CO2. Besparelsen svarer til energiforbruget i 750.000 private husholdninger.

Loven er den seneste af en række love, som er blevet vedtaget siden 2009, for at forebygge problemer som følge af økologisk og astronomisk lysforurening.

I Danmark har vi ikke en tilsvarende lov. Den danske regulering mod lysforurening er i det hele taget meget begrænset.

Kilde: Nightscape #89|2013. A publication of the International Dark-Sky Association

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Regulering og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.