Lysspild hædres – Den Danske Lyspris 2012 går til Lynetten i København

Rensningsanlægget Lynettens nye ovn- og silobygning er modtager af Dansk Center for Lys' Danske Lyspris 2012 p.g.a. belysningen af skorstenen og belysningen, som strømmer ud indefra. Fot.: P.T. Aldrich.

Rensningsanlægget Lynettens nye ovn- og silobygning er modtager af Dansk Center for Lys’ Danske Lyspris 2012 p.g.a. belysningen af skorstenen og belysningen, som strømmer ud indefra. Fot.: P.T. Aldrich.

Dansk Center for Lys, der med egne ord “arbejder for at udbrede kendskabet til god og energirigtig belysning overalt i samfundet” har indstiftet Den Danske Lyspris. Lysprisen uddeles hvert år til en bygherre eller en belysningsprofessionel, der har etableret et “særligt bemærkelsesværdigt indendørs- eller udendørsbelysningsanlæg, som på fornem vis kombinerer teknologi, kvalitet, energi, æstetik/arkitektur, farver og oplevelser m.v.”

Den 17. januar i år blev prisen for 2012 tildelt Lynettefællesskabets nye ovn- og silobygning. Juryens formand, arkitekt m.a.a. Dorte Gram, Dansk Center for Lys, begrundede valget således: “Belysningen af de tre farvede siloer bag glasfacaden og af skorstenen fremstår som en grafisk og meget præcis billedlig komposition. Lyssætningen af bygningen er et godt eksempel på, hvordan der med få midler og et lavt energiforbrug kan skabes smukke og gode oplevelser ved hjælp af lys, som gør en positiv forskel for oplevelsen af byer og bygninger efter mørkets frembrud.”

En blandet oplevelse

For en udenforstående kan det være vanskeligt at forstå, at et afsidesliggende industrianlæg skal lyse op om aftenen og natten. For den indendørs belysning tjener tilsyneladende ikke et praktisk formål for medarbejdere på stedet. Den er udelukkende etableret for – med bygherrens ord – at “fremhæve skønheden i Lynettens industrielle karakter i den mørke tid”. Men når det nu endelig skulle være, så er det da prisværdigt, at man lader lyset strømme ud af bygningen i stedet for at oplyse facaden udefra  med projektører. Med dette valg er lysforureningen minimeret. Der er dog stadig tale om spild af lys og dermed energi.

Re-think_lighting-2

Hvilken pære bruger mindst energi?

Belysningen af skorstenen er derimod lysforurening af værste skuffe. Den er etableret med projektører, der nedefra lyser op på skorstenen og røgen – og videre op på nattehimlen. Hvorfor skulle skorstenen belyses, og hvorfor kunne den ikke blive belyst oppefra og ned, hvis det absolut skulle være?

Her ses, hvordan to af projektørerne på Lynettens skorsten lyser nedefra og op og således bidrager til lyssmoggen uanset, hvor svag belysningen måtte være i Dansk Center for Lys' øjne. Fot.: P.T. Aldrich.

Her ses, hvordan to af projektørerne på Lynettens skorsten lyser nedefra og op og således bidrager til lyssmoggen, uanset hvor svag belysningen måtte være i Dansk Center for Lys’ øjne. Fot.: P.T. Aldrich.

Borgerne betaler

Lynettefællesskabet I/S er ejet af følgende otte kommuner: Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Hvidovre, København, Lyngby-Taarbæk og Rødovre. Det er derfor borgerne i disse kommuner, der betaler for det overflødige energiforbrug – ligesom det er dem, hvis nattehimmel er blevet endnu en tand lysere, fordi der er sat projektørlys på. Det kan så godt være, at energiforbruget ikke er så højt, at borgerne kan mærke det på pengepungen, men fakturaerne fra de arkitekter, ingeniører, leverandører og installatører, som har været med til at realisere bygherrens drøm om belysningen, har formentlig ikke været helt ubetydelige.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Kilder, Steder og tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.