Konsekvenser for oplevelsen af stjernehimlen

Den åbne stjernehob Plejaderne - også kendt som Syvstjernen. Fot.: ESO/S. Brunier.

Den åbne stjernehob Plejaderne – også kendt som Syvstjernen. Fot.: ESO/S. Brunier.

Bloggen er nu udvidet med en side om lysforureningens konsekvenser for oplevelsen og udforskningen af stjernehimlen.

Det fremgår af siden, at den skyfri, mørke nattehimmel ikke bare byder på stjerner. Den opmærksomme – og måske heldige og tålmodige – stjernekigger vil også kunne opleve planeter, kometer, stjerneskud og nordlys. Bare for at nævne nogle få eksempler.

Men det forudsætter altså, at der ikke er nogen lysforurening. For hvis der er det, ‘drukner’ mange af objekterne og fænomenerne i lyssmoggen.

Stjernehimlen har været studeret i tusinder af år

Nu om dage, hvor en stor – og stigende – del af verdens befolkning bor i byer (i Danmark er det 86 procent), er det de færreste, der har uhindret udsyn til en mørk stjernehimmel. Men vores forfædre havde, og der er fundet mere end 9.000 år gamle tegn på, at vores forfædre fulgte nøje med i, hvad der skete på nattehimlen. Navnene på stjernebillederne på den nordlige himmelkugle skylder vi grækerne, der levede for omkring 2.000 år siden.

Fagastronomer er også bekymret over den stigende lysforurening, selv om de nu om dage har adgang til store teleskoper på toppen af høje bjerge og i rummet. Det er de bl.a., fordi lysforureningen stadig breder sig, og fordi interessen for astronomisk forskning risikerer at smuldre, når ingen længere har et forhold til stjernehimlen.

Det største problem i forbindelse med de forringede muligheder for at opleve en mørk stjernehimmel er dog det tab af kultur, som det indebærer.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Stjernehimlen og tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.