Naturskønne områder trækker

Når danskerne skal pege på yderområdernes særlige kvaliteter, er det ikke mindst nærheden til uberørt natur og havet, som scorer højt.

Det skriver Realdania i forbindelse med offentliggørelsen af en ny undersøgelse fra kampagnen Stedet Tæller: Agenda Y – Yderområdernes potentialer.

Desværre har Realdania forsømt at spørge eksplicit til nat-naturen og/eller den mørke nattehimmel. Så hvor stor pris danskerne sætter på disse kvaliteter, får vi ikke noget at vide om. Men hvad, vi får at vide, er, at fire ud af fem danskere fremhæver yderområdernes naturskønne områder som en væsentlig kvalitet.

Dette resultat understreger, hvor vigtigt det er at bevare den uberørte natur i Danmark.  Med tyk streg under uberørt, så man ikke i forsøget på at skaffe danskerne nem adgang til naturen skyller “barnet ud med badevandet” ved hjælp af (belyste og) asfalterede veje og stier mv.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Publikationsomtale, Undersøgelser og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.