Moesgaard Museum går i SORT

Himlen-over-Moens-Klint

Himlen over Møns Klint. Fot.: Antropologistuderende ved Aarhus Universitet.

 

Moesgaard Museum ved Århus åbner i dag, den 13. juni 2017 dørene for udstillingen “SORT – træd ind i en antropologisk ordbog“. Bag udstillingen står 77 studerende på antropologi på Aarhus Universitet. De vil gerne have museets gæster til at opleve, hvad farven sort betyder for mennesker.

Fravær af sort

Ti af de studerende har valgt at angribe det overordnede tema ud fra vinklen ‘fraværet af sort’. Det har de gjort for at sætte fokus på lysforurening.

Projekt ‘lysforurening’ berører de kulturelle og sociale betydninger, som mennesker tillægger mørket (og lyset), og stiller spørgsmål ved, hvad der sker, når vi mister den mørke nat.

Anledning til refleksion

Projektets formål er at give anledning til refleksion over følgende:

  • Hvordan vi som mennesker påvirker naturen (og os selv)
  • Brugen af kunstig belysning – hvornår er belysning vigtig, nødvendig eller blot bekvemmelig? Kan vi ændre måden vi belyser på?
  • Mørket som rum for pause, healing, eksistentiel refleksion, pusterum
  • Hvordan det oplyste døgn vs. den mørke nat påvirker vores sociale adfærd, væren og erfaring af verden
  • Hvad sker der, når vi mister kontrasterne? Betyder dette, at vi mister nuancerne?

De studerende fortæller, at deres formål ikke er at foreslå en radikal mørklægning af byerne. Mennesker bør ikke slukke lyset, men reflektere over, hvordan de bruger det: “Vi håber at kunne kommunikere, at mørket kan have positive eksistentielle og fysiske konsekvenser for mennesket,” fortæller Simone Bøgeskov – en af de ti antropologistuderende.

Gør det fremmede velkendt

“Den overordnede teoretiske ramme er idéen om det antropocæne, altså hvordan vi som mennesker skaber aftryk i naturen, her gennem lysforurening. Vi ønsker at vise, hvordan disse aftryk skaber nogle uforudsigelige konsekvenser for både naturen og mennesket. Der er altså en cirkulær bevægelse fra menneske til natur og tilbage til mennesket,” forklarer en anden af de ti studerende, Cæcilie Kramer Kildahl Sørensen.

“Udstillingen ønsker kort sagt at gøre det fremmede velkendt. Mørket opfattes her som dette ”fremmede” objekt, som vi håber, at mennesker efter udstillingen vil få lyst til at opsøge, erfare og bevare,” slutter Simone Bøgeskov.

Podcast

Som en del af projektet har de studerende også produceret en podcast. Den formidler bl.a. de studerendes oplevelser en nat i Dark Sky Park Møn. Desuden er der uddrag fra interviews, som de studerende har gennemført med en række mennesker, herunder Per Tybjerg Aldrich, om mørket, natten og lysforurening.

Udstillingen kan ses på Moesgaard Museum frem til den 27. august 2017.

Antropologistuderende

De antropologistuderende bag ‘Fraværet af sort’ på Moesgaard Museum er (i alfabetisk rækkefølge): Jon Bedixen, Simone Bøgeskov, Anne Siig Kamp Damgaard, Sophie-Amalie Hasle, Martin Jelling, Sif Lauritsen, Malthe Mandrup, Frederik Thordal, Cæcilie Kramer Kildahl Sørensen og Sigrid Wibe. Her ses de ni af dem. Den 10. er bag kameraet.

Udgivet i Generelt, Udstillingsomtale | Tagget , , , , , , , , , , , ,

Lysforurening i Natursyn på P1

Lyssmog_over_Kbh2

Lyssmog over København fotograferet 80 km vest for Rådhuspladsen. Lyssmog gør, at kun de mest lysstærke stjerner kan ses inde fra byen. Ude på landet, hvor det skulle være mørkt, kan man ikke se stjerner nær horisonten pga. lyssmog.

 

Mandag, den 21. november 2016 kl. 13-13.45 sætter Natursyn på Danmarks Radios P1 fokus på lysforurening. Det sker under overskriften “Manglen på nattemørke har konsekvenser”.

Bymennesker møder sjældent det naturlige nattemørke

Natursyns vært og tilrettelægger Dorte Dalgaard fortæller: “Bymennesker i Danmark i dag møder sjældent det naturlige nattemørke på grund af kunstig belysning. Og manglen på mørke påvirker ikke bare mennesker, men også planter og dyr. Natursyn tager ud for at få en fornemmelse af mørket og stjernehimlen på et af de lysfattigste steder i landet. Og inde i byen kan du møde civilingeniør Per Tybjerg Aldrich, der fortæller om, hvad lysforureningen har af konsekvenser.”

Har du ikke mulighed for at lytte til radio midt på dagen, kan udsendelsen også aflyttes på Natursyns hjemmeside, ligesom den bliver genudsendt på forskellige tidspunkter.

Udgivet i Armaturer, Flora og fauna, Generelt, Kilder, Løsninger, Regulering, Stjernehimlen, Sundhed

Mærk mørket

Kerteminde_Lillestrand_aften_april-2016_PerTybjergAldrich

4. august 2016 Nattemørket sænker sig over Kerteminde Lillestrand, mens den ny måne spejler sig i det stille vand. Fot.: Per T. Aldrich.

Skiftet mellem dag og nat, lys og mørke har til alle tider inspireret kunstnere. Men nu har en lille gruppe danske kunstnere sat sig for at udforske mørket. Det drejer sig om radiodokumentarist Sara Troense, billedkunstner Alaya Riefenstahl og musiker Jullie Hjetland, der tilsammen udgør MYRKR.

MYRKR opsøger mørket gennem interviews og oplevelser med mennesker, der befinder sig i mørke, eller som fagligt beskæftiger sig med fænomenet. Igennem interviews, fortælleaftener, samtalesaloner, nattevandringer, mørkninger og fysiske møder med mørke undersøger og udforsker gruppen mørket fra flest mulige vinkler og set fra flest mulige menneskers perspektiver.Den viden, som MYRKR indsamler om mørke, formidles gennem kunstneriske produkter som lyd, film og scenekunst.

Publikum som del af det fuldkomne mørke

Fra den 27. maj 2016 til den 7. august 2016 er der mulighed for at opleve installationen MØRKE på Brandts 13, Jernbanegade 13, 5000 Odense C. I installationen bliver publikum en del af det fuldkomne mørke. Installationen er et rum, hvor mørket, lyden af mørket og sansningen af mørket er selve formålet. Publikum tvinges til at gå ned i tempo, føle sig frem og lade øjet tage imod mørkets forandring og skjulte detaljer i sanselig, intellektuel og fysisk interaktion med og fordybelse i fænomenet mørke.

Installationen MØRKE indgår i udstillingen Afgang fra Det Fynske Kunstakademi 2016, der har fernisering den 26. maj 2016 kl. 17-21.

Hvordan lyder mørket?

MYRKR har skabt lydcollager om mørke, som improvisationskoret IKI vil bruge som inspiration i deres korsang til ferniseringen den 26. maj 2016 kl. 18.30. Med udgangspunkt i lydcollagerne om mørke giver IKI deres fortolkning af mørke gennem improviseret korsang. IKIs koncert optages og kan opleves i hele udstillingsperioden.

Mørkevandring

Senere inviterer MYRKR til nattevandring i Odense. MYRKR lover ny lyd i ørerne og nye perspektiver på mørket fra blandt andre en forsker i lysterapi, en arkitekt, en skovfoged, en kunsthistoriker med speciale i nattens æstetik og en forkæmper mod lysforurening for dem, som vælger at følges med gruppen ud i mørket fra Brandts 13 den 9. juni og/eller den 4. august 2016 – begge aftner kl. 23.

MYRKRs lydkollage kan også opleves på Mørke Dage i Århus den 13. august 2016 og på Kulturmødet på Mors den 25.-27. august 2016 – med lydvandring den 26. august 2016 kl. 13.

Deltagerne skal selv have hovedtelefoner og en smartphone eller anden device med, hvortil de har downloadet lydfilen. Vandringen bliver af en times varighed med en lydcollage delt op i tre gange et kvarters lydcollage om mørke.

Jullie-Hjetland-interviewer-Per-Tybjerg-Aldrich_til_MYRKR_foto-Sara-Troense

Jullie Hjetland fra kunsternergruppen MYRKR interviewer Per Tybjerg Aldrich om truslen mod nattemørket i form af lysforurening. Fot.: Sara Troense.

Udgivet i Generelt

Konsekvenser for plantelivet

Belyst-trae

Bloggen blev for ganske nylig udvidet med en side om lysforureningens konsekvenser for dyr. Nu er bloggen udvidet med en hel side om lysforureningens konsekvenser for planter.

Næsten alle levende organismer er følsomme over for tilstedeværelsen af lys samt af ændringer i det naturlige lys’ spektralfordeling og intensitet. Mange organismer påvirkes derfor også af kunstigt lys.

På den ny side gives nogle eksempler på planter — først og fremmest træer — hvis fysiologi, herunder dvale, vækst og blomstring, forstyrres af kunstigt lys, herunder lysforurening.

Eksemplerne peger på, at lysforurening — sammen med andre miljøfaktorer — kan skade planter og de økosystemer, som de er en del af. Hvad det i sidste ende fører til, ved ingen.

Lysforureningens konsekvenser for planter er således endnu et argument for at begrænse lysforurening — i det mindste ud fra et forsigtighedsprincip.

Udgivet i Flora og fauna | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , ,

Konsekvenser for dyrelivet

Insekter, der er tiltrukket af lyset fra et armatur, der belyser en p-plads.

Insekter, der er tiltrukket af lyset fra et armatur, der belyser en p-plads.

Bloggen har tidligere bragt en post om, at kunstigt lys får solsorte til at parre sig tidligere. Nu er bloggen udvidet med en hel side om lysforureningens konsekvenser for dyr.

Næsten alle levende organismer er følsomme over for ændringer i det naturlige lys’ spektralfordeling og intensitet. Mange organismer påvirkes derfor også af kunstigt lys.

På den ny side gives en lang række eksempler på dyr — krebsdyr, insekter, fisk, padder, krybdyr, fugle og pattedyr — hvis fouragering, reproduktion og migration/orientering forstyrres af kunstigt lys, herunder lysforurening.

Tilsammen peger eksemplerne på, at lysforurening — sammen med andre miljøfaktorer — kan være med til reducere biodiversiteten og artsdiversiteten. Hvad det i sidste ende fører til, ved ingen. Men det kan måske også få konsekvenser for os mennesker og vores sundhed og levevis.

Udgivet i Flora og fauna | Tagget , , , , , , , , , , , ,

Forslag til paragraffer i Naturbeskyttelsesloven om beskyttelse af det naturlige nattemørke

Lyskastere ved Sønderborg. Fot.: Kim Christensen.

Lyskastere ved Sønderborg. Fot.: Kim Christensen.

Naturbeskyttelsesloven har til formål at sikre beskyttelsen af en række naturtyper, fortidsminder samt plante- og dyrearter. Desuden regulerer den anlæg i det åbne land og offentlighedens adgang til naturen. Endelig indeholder den bestemmelser om fredning og naturforvaltning mv. Bortset fra en enkelt lille paragraf, ignorerer den totalt det naturlige nattemørke. Her er fem forslag til paragraffer, der vil kunne forbedre situationen væsentligt.

Den gældende Naturbeskyttelseslovs § 21 om “friluftsreklamer” indeholder bl.a. et forbud mod lysreklamer i det åbne land. Det er ofte denne paragraf, der henvises til, når det hævdes, at der i den danske lovgivning findes bestemmelser, som kan hindre en uhæmmet brug af bl.a. lyskastere uden for byerne.

Et virksomhedslogo belyst nedefra med en kraftig projektør. Fot.: P.T.Aldrich.

Et virksomhedslogo belyst nedefra med en kraftig projektør. Fot.: P.T.Aldrich.

Forbuddet har imidlertid ikke forhindret lysforurening i det åbne land. For eksempel fra virksomheder i industriområderne, som med kraftige projektører nede fra og op belyser facader eller skilte med deres logoer. Eller fra private, der “dekorerer” deres haver ved at belyse trækroner nedefra. Eller fra meninghedsråd, der sætter spot på kirkerne, fordi de synes, at man også skal kunne se dem om natten. Eller fra gartnerier, der belyser planterne for at fremme deres vækst.

Fot.: P.T.Aldrich.

Fot.: P.T.Aldrich.

Fem forslag til loven

Der er altså behov for en stramning af reguleringen af brugen af kunstig belysning udendørs. I forhold til Naturbeskyttelsesloven kunne man forbedre den på fem områder:

  1. Kapitel 2 om beskyttede naturtyper bør udvides til også at omfatte den mørke nattehimmel. Der skal formuleres regler, der forbyder opsætning af kunstig, udendørs belysning i landskaber, der i dag er uden kunstig, udendørs belysning, og hvor betingelserne for at opleve det naturlige nattemørke derfor er særligt gunstige.
  2. § 18, der omhandler fortidsminder, bør tilføjes et nyt afsnit, der skal indeholde et forbud mod belysning af fortidsminder i det åbne land.
  3. § 19, der omhandler kirker, bør tilføjes et nyt afsnit, der skal indeholde et forbud mod belysning af kirker i det åbne land.
  4. Kapitel 3 om anlæg i det åbne land bør tilføjes en ny paragraf, hvor enhver form for udendørs belysningsanlæg, der lyser opad, herunder lyskastere, projektører og laserlys, forbydes i såvel det åbne land som i bymæssig bebyggelse, hvis lysstrålen er synlig fra det åbne land, uanset formålet med belysningsanlægget.
  5. § 21 bør ændres, så det bliver helt forbudt at anbringe lysreklamer mv. i det åbne land, uanset formålet.

Forslagene udspringer bl.a. af, at daværende kontorchef i Skov- og Naturstyrelsen, Henrik Knuth-Wintherfeldt på en konference om lysforurening, som Astronomisk Selskab, Danmarks Naturfredningsforening og Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur holdt på Tycho Brahe Planetarium den 15. januar 1997 sagde: “Det må således konstateres, at der er en række tilfælde af lysforurening, som ikke er reguleret i lovgivningen. Det gælder f.eks. belysning af landsbykirker og markante fortidsminder, belysning af private haver og parker og af kommunale monumenter, flag og lignende, og brug af projektørlys og laserlys op mod nattehimlen, hvor det ikke sker i reklameøjemed.”

Fot.: Kim Christensen.
Fot.: Kim Christensen.

Forslagene afvist af tidligere miljøminister

Forslagene har tidligere været fremlagt for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg af Per Tybjerg Aldrich i forbindelse med en revision af naturbeskyttelsesloven i 2004. Daværende miljøminister Hans Chr. Schmidt (V) afviste imidlertid forslagene med den begrundelse, at det vil være alt for vidtgående”.

På trods af henvisning til Danmarks Miljøundersøgelsers (DMU) rapport “Natur og miljø 2001” og andre landes lovgivning til beskyttelse af nattemørket, afviste ministeren at gøre noget. Miljø- og Planlægningsudvalget gjorde heller ikke mere ved sagen.

Lysforurening ude af kontrol i Danmark

Lovgiverne har heller ikke senere gjort noget ved sagen. Det er det, der får Per Tybjerg Aldrich til at udtale til bl.a. Danmarks Radio, at “lysforureningen er ude af kontrol, fordi myndighederne hverken har kortlagt problemet eller forsøgt at begrænse lysforurening gennem lovgivning.”

Udgivet i Generelt, Regulering | Tagget , , , , , , , , , , , , , ,

Nærsynet af lys om natten

myopi_diagram1

Undersøgelse påviser stærk sammenhæng mellem nærsynethed og udsættelse for kunstigt lys under søvn om natten inden 2-års alderen.

Små børn, der sover med lyset tændt, har tilsyneladende en højere risiko for at udvikle nærsynethed (myopi). Det viser en undersøgelse offentliggjort i det ansete videnskabelige tidsskrift Nature.

G.E. Quinn, C.H. Shin, M.G. Maguire og R.A. Stone fra University of Pennsylvania og The Children’s Hospital of Philadelphia har undersøgt øjnene på 479 børn i alderen fra 2 til 16 år og samtidig stillet deres forældre spørgsmål om børnenes udsættelse for lys mv. siden fødslen.

Jo mere lys, desto større risiko for nærsynethed

Forskerne fandt, at 55 % af de børn, der – før de blev to år gamle – sov med lyset tændt i værelset om natten, var nærsynede. Af de børn, som kun havde en svag natlampe tændt, når de sov, var 34 % nærsynede. Af de børn, som sov i totalt mørke, var kun 10 % nærsynede. Der var ingen statistisk sikker sammenhæng mellem udsættelse for lys og langsynethed hos børnene, jævnfør figuren. Forskerne kunne heller ikke finde nogen sammenhæng mellem nærsynethed og andre faktorer, som f.eks. udsættelse for lys om dagen, brug af solbriller, bopæl mv.

Kendes også fra kyllinger og aber

Forskerne har ikke nogen forklaring på den observerede sammenhæng. Sammenhængen kendes imidlertid også fra eksperimenter med kyllinger og aber. Herfra ved man også, at øjenlågene er gennemtrængelige for selv svagt lys. Det betyder, at øjne, der udsættes for lys under søvn, stadig arbejder, selv om de skulle hvile sig.

Forskerne opfordrer andre til at forske videre i sammenhængen mellem udsættelse for lys og nærsynethed. Dels vil det være interessant at påvise den statistiske sammenhæng i andre populationer. Dels må man lede efter de medicinske/fysiologiske mekanismer, der måske gør, at børn risikerer at blive nærsynede, hvis de udsættes for lys om natten, mens de er små.

Indtrængende lys. Lyset fra en kommunal oplagsplads oplyser hele natten facaden i det nærliggende hus. Fot.: P.T.Aldrich.

Indtrængende lys. Lyset fra en kommunal oplagsplads oplyser hele natten facaden i det nærliggende hus. Fot.: P.T.Aldrich.

Nærsynethed og kunstig udendørs belysning

Ifølge CNN’s korrespondent Pat Etheridge er forekomsten af nærsynethed i befolkningen øget gennem de sidste to hundrede år. I dag er mindst 25 % af befolkningen i USA nærsynet. Pat Etheridge peger på, at befolkningen i samme periode er vandret fra landet og ind til byerne, hvor det kunstige lys om natten – såvel inden- som udendørs – er øget i takt med industrialiseringen. Hun mener, at den nye undersøgelse også peger på, at der kan være en sammenhæng mellem disse to udviklingstræk.

Hvis der virkelig er en sammenhæng mellem udsættelse for (kunstigt) lys om natten, bl.a. fra vejbelysning, og nærsynethed, har de samfundsgrupper, der arbejder for en bedre udendørs belysning og en mørkere nattehimmel fået endnu et argument for deres sag.

Kilder: Nature, Vol. 399, 13 May 1999, pp. 113-114. CNN Interactive, Health, May 12, 1999.

Artiklen er bragt første gang 14. maj 1999 på lysforurening.dk. Den bringes igen i anledning af artiklen “Lysforurening truer nattesøvn og helbred” i metroxpress mandag, den 16. juni 2014, side 2-3.

En række forskere har i efterfølgende kommentarer i Nature og artikler i forskellige videnskabelige tidsskrifter argumenteret for, at de ikke kan genfinde en sammenhæng mellem nærsynethed og udsættelse for lys om natten. De peger i stedet på, at der er en sammenhæng mellem nærsynethed hos forældrene og nærsynethed hos børnene.

Udgivet i Sundhed, Undersøgelser | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Naturstyrelsen vil have mere natur i byerne, men ignorerer nat-naturen

 

Odense fotograferet fra fly en skyfri aften. Kilde: Belysningsplan for Odense Bymidte, Odense Kommune 2003.

Odense fotograferet fra fly en skyfri aften. Kilde: Belysningsplan for Odense Bymidte, Odense Kommune 2003.

 

Naturstyrelsen har netop udgivet tre eksempelsamlinger. De skal hjælpe planlæggere, naturforvaltere og beslutningstagere i kommunerne med at gøre byerne grønnere, skabe mere sammenhæng i naturen og øge biodiversiteten. Men de indeholder ikke ét ord om at sikre nattemørket for at forbedre levevilkår for nataktive dyr og give befolkningen mulighed for at opleve naturen om natten.

Danmark skal hjælpe med til at indfri EU’s målsætning om at standse tabet af biodiversitet i 2020. Derfor skal der ifølge Naturstyrelsen fokus på arbejdet med at skabe en mere sammenhængende natur og bedre levevilkår for både dyr og planter med det samme. Det er dog en udfordring, for “Danmark er et af Europas mindste lande, og befolkningstætheden er høj. Samtidig er Danmarks arealer gennem århundreder blevet udnyttet fuldt ud til både landbrug, skovdrift, bebyggelse, vejanlæg og industri,” skriver Naturstyrelsen i dens pressemeddelelse. “Med tiden er naturen blevet mere og mere klemt, og levevilkårene for mange vilde dyr og planter er blevet forringede,” konstaterer styrelsen.

Tre publikationer med gode eksempler

Nu er det imidlertid blevet tid til at vende udviklingen. Naturstyrelsen satser sammen med Kommunernes Landsforening på, at kommunale projekter kan sætte gang i den rigtige udvikling.

For at hjælpe kommunerne – og andre – i gang har Naturstyrelsen udgivet to eksempelsamlinger med gode råd: “Mere sammenhæng i naturen – En eksempelsamling til planlæggere og naturforvaltere i Danmark” og “Biodiversitet og grønne byer – En eksempelsamling til byplanlæggere og beslutningstagere”. Samtidig udgives en mere faglig rapport udarbejdet af Københavns Universitet: “Biodiversitet og grønne byer. Et eksempelkatalog”.

De mange gode eksempler kan ifølge Naturstyrelsen finde sted både i det åbne land, i byerne og på tværs af land og by.

Naturen om natten glemmes – igen-igen

Publikationerne indeholder vitterligt mange gode eksempler på, hvordan byerne og deres omgivelser gøres grønnere. Men som så ofte før i myndighedernes publikationer mv. om miljø- og naturplanlægning og -regulering er natur noget, der kun findes om dagen. Der er ingen tegn på forståelse for, at især dyr (og mennesker!) kan have brug for mørke om natten og for tydelige skift mellem nat og dag for at overleve. Ligesom der ingen forståelse er for, at menneskers rekreative brug af naturen også kan omfatte lysten til eller behovet for at opleve nattemørke og eventuelt – på skyfri nætter – stjernehimlen. Hvorfor der for eksempel er behov for at friholde områder for kunstig udendørs belysning og at sikre, at den belysning, som etableres andre steder, ikke bidrager til lyssmog og andre former for lysforurening.

Der står intet i publikationerne, som forhindrer planlæggerne og beslutningstagerne m.fl. at inddrage hensyn til nattemørket i deres aktiviteter. Problemet med publikationerne er imidlertid, at når de ikke behandler nattemørket mv., så gør planlæggerne og beslutningstagerne det heller ikke. For hvor skulle de få ideen til det fra, når den statslige myndighed på området ikke giver dem et hint?

Udgivet i Flora og fauna, Generelt, Planlægning, Publikationsomtale | Tagget , , , , , , , , , , , , , , ,

Middelfart Kommune viser vejen

Intelligent-stibelysning

Middelfart Kommune har netop indviet et nyt belysningsanlæg på to cykelstier. Anlægget reducerer elforbruget og lysforureningen samt forlænger armaturernes levetid.

På cykelstierne er der sat nye, ‘intelligente’ lysmaster op. Lyset tænder, når en cyklist eller en fodgænger nærmer sig masterne. Bagefter skruer anlægget selv ned på vågeblus.

LED-armaturer med bevægelsessensorer

Anlægget fungerer på den måde, at LED-armaturer med indbyggede bevægelsessensorer styrer lyskilderne. Lamperne lyser hele tiden med 10 % for at skabe tryghed til at færdes på stien, da man på den måde kan se, hvad der kommer forude. Når en cyklist eller fodgænger nærmer sig, blændes der op for de tre førstkommende lamper. På den måde kan trafikanten tydeligt se at færdes på stien.

Denne funktionsmåde gør, at der spares på strømmen, forklarer Niels Bebe, der er formand for Teknisk Udvalg i Middelfart Kommune. Den helt store besparelse kommer dog af, at levetiden på armaturerne forlænges betydeligt. Levetiden forventes at være 25 år. Normalt holder et anlæg kun cirka 15 år.

Led i større energirenovering

Anlægget styres i øvrigt fra en computer via internet. På den måde kan lysstyrker, tændingstider og strømforbruget fjernbetjenes. Desuden kan man se, hvis et armatur er defekt, og hvad der er galt. Det effektiviserer vedligeholdelses- og reparationsarbejdet.

Det nye belysningsanlæg er et led i en større energirenovering i Middelfart Kommune, der gennemføres som et såkaldt ESCO-projekt med energiselskabet EnergiMidt. Projektet indebærer, at EnergiMidt i 15 år skal sikre mindst 30 % energibesparelse og investere op mod 30 mio. kr. i bedre gadebelysning i kommunen. Stierne findes langs Kingstrupvej ved Ejby og Odensevej til Strandvejen, og de er tilsammen 2,5 km lange.

Signal til borgerne

Med udskiftningen af gadelyset sender Middelfart Kommune også et vigtigt signal til borgerne: “Når vi udskifter anlæg og laver tiltag, der sparer energi, er det sjældent noget, den almindelige borger kommer til at opleve. Men udelys er jo, i sagens natur, noget meget synligt for borgerne. Både når de cykler til og fra skole, eller når de er ude at lufte hunden. Når borgerne ser, at vi som kommune gør noget for at spare på energien, bliver de måske selv motiverede til at handle grønt,” fortæller Uffe Høybye, trafik- og vejchef i Middelfart Kommune.

Anlægget betegnes som det mest moderne fuld-skala anlæg i Danmark. Anlægget er med til at reducere lysforureningen, fordi det kun giver lys, når der er brug for det. Dermed følger det et centralt princip for løsning af problemet med lysforurening.

Udgivet i Armaturer, Løsninger, Steder | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Bolius inspirerer til lysforurening

En af de udendørs lamper, som Bolius peger på, at boligejere kan sætte op i haven som dekoration. Lampen bidrager til lysforureningen, fordi den sender lys ud over det vandrette plan. Fot.: Bolius, PR/Oluce.

En af de udendørs lamper, som Bolius peger på, at boligejere kan sætte op i haven som dekoration. Lampen bidrager til lysforureningen, fordi den sender lys ud over det vandrette plan. Fot.: Bolius, PR/Oluce.

Dekorér med lamper i haven. Sådan opforderer Bolius for tiden på sin hjemmeside og i sit elektroniske nyhedsbrev torsdag, den 21. november 2013. Men opfordringen er problematisk, for flere af de udendørs lamper, som vises frem, bidrager til lysforureningen.

Bolius, som også kalder sig Boligejernes Videncenter, har tidligere bragt en artikel med overskriften: “Udendørs belysning med omtanke”. Her blev det påpeget, at “udendørs belysning skal vælges med omtanke, hvis det ikke skal blive til lysforurening.Vælg kun det lys og de lamper, som er nødvendige”. Det er jo så rigtigt, som det er skrevet. Men det var den 22. marts 2007. Desuden var artiklen illustreret med fotos, som ikke var i overensstemmelse med budskabet i overskriften og manchetten. Der var f.eks. et foto af et træ, som bliver belyst nedefra af kraftige projektører.

Nu har Bolius så fuldstændig glemt budskabet om kun at vælge det lys og de lamper, som er nødvendige. Tværtimod opfordres boligejere til at dekorere med lamper og lys i haven. Og dekorering kan næppe betegnes som nødvendigt. Det handler i stedet om pynt. Dekorering er i al fald ikke nødvendigt i samme forstand som sikkerhed og tryghed er det.

Det mest problematiske er dog, at flere af de lamper, som Bolius bringer fotos af under overskriften “Dekorer med lamper i haven”, sender lys opad og ud til siderne i stedet for kun nedad. Derved bidrager de til lysforureningen — først og fremmest i form af lyssmog. Hvis ejerne sætter for kraftige lyskilder i, vil flere af dem dog også blænde og skabe indtrængende lys.

Det kan unægteligt se smukt ud med lys i haven om aftenen, men Bolius burde — som den seriøse videnformidler man forsøger at fremstå som — afholde sig fra at opfordre til lysspild og forurening ved at bringe (skjult) reklame for en række lampefirmaer.

Udgivet i Armaturer, Kilder | Tagget , , , , , , , , , , ,